Damvarmelager (foto: Gram Fjernvarme)

 
Af Bjarne Bonné, kommunikationskonsulent, Gate 21
VEKS, Høje Taastrup Fjernvarme og Høje Taastrup Kommune har med støtte fra Energi på Tværs undersøgt mulighederne for at bygge et varmelager, som kan indgå i forsyningen med fjernvarme i storkøbenhavn.  En mulighed som bliver vigtig i takt med at produktionen af varme skifter fra fossile brændsler til CO2-neutrale brændsler og til vedvarende energi.  Ideen med et varmelager er at få mulighed for at håndtere udsving i efterspørgslen uden at være nødt til at trække på spidslastproduktion, som stadig er baseret på kostbar og ikke-fossilfri naturgas. Ideen er oplagt, men er det teknisk muligt og hvordan ser det ud med økonomien?
Det er de spørgsmål, som den nye analyse undersøger, ved at regne på et såkaldt damvarmelager. Det består af et stort overdækket bassin med vand, som kan varmes op, når grundlastproduktionen er større end efterspørgslen. Når efterspørgslen så stiger kan der trækkes varmt vand ud fra lageret, som kan sendes rundt i fjernvarmenettet. I bunden af lageret fyldes der så op med koldt returvand. Parterne har drøftet denne mulighed i nogle år, men været usikre på, om det kan etableres uden at blive for kostbart.
Projektchef i VEKS, Jens Brandt Sørensen, siger om de foreløbige resultater af undersøgelsen: ”Det viser sig, at det ER muligt at flytte grundlast til spidslast. Økonomien ser, med de valgte forudsætninger, ud til at være så god, at vi vil gå videre med projektet. Økonomien ser faktisk overraskende god ud – så det vigtigste resultat af undersøgelsen er, at den har fjernet den grundlæggende tvivl om, hvorvidt det er overhovedet er interessant at arbejde med tanken om at kunne lagre varme. Det er det, derfor vil vi gå videre med projektet.”
Der er dog stadig mange åbne spørgsmål. De drejer sig først og fremmest om den daglige drift. Kan personale og systemer få et damvarmelager til at virke lige så godt i praksis, som det er tænkt? Der findes damvarmelagre i Danmark, men de er koblet til varmeværker med store felter med solfangere. Her bruges de til at samle varme op om sommeren, når solen skinner og varmeforbruget er lavt. Varme som så kan bruges i de første kolde måneder.  De udjævner med andre ord sæsonsvingninger. Det er noget andet end de korte svingninger, et VEKS-lager skal bruges til at udjævne.
Der er også udfordringer af kontraktmæssig karakter. Der skal investeres penge i bygning af lageret. Penge som modsvares af besparelser andre steder i systemet. Derfor er det nødvendigt, at det kan sikres, at de, der investerer pengene, også har mulighed for at få del i besparelsen.
Et andet markant resultat i undersøgelsen er, at de største omkostninger ikke ligger i bygning af selve lageret – de ligger i omkostninger knyttet til tilslutning til det eksisterende fjernvarmenet. Det er afgørende for projektets samlede økonomi, at lageret kan placeres rigtigt. Ellers forsvinder gevinsten i tilslutningsomkostninger. Der er med andre ord stadig meget at gøre med at udvikle projektet. Men undersøgelsen har gjort det klart, at der er perspektiv i at fortsætte arbejdet.