Lighting Metropolis skaber ny banebrydende viden om intelligent belysning og dens indvirkning på mennesker. For at opnå FN’s verdensmål 11 om en bæredygtig udvikling, er vi nødt til at ændre den måde, vi styrer og indretter vores byrum, og her spiller intelligente belysningsløsninger en vigtig rolle i forhold til at skabe tryghed og tilgængelig for mennesker i verdens byer.

Projektet har samlet kommuner, regioner, universiteter, organisationer og virksomheder i et visionært samarbejde om at udvikle, teste og demonstrere de bedste belysningsløsninger. Det har sat Greater Copenhagen på landkortet som en ledende lysmetropol.

Lighting Metropolis har i dag over 25 innovative demonstrationsprojekter, der dækker forskellige områder fra sundhed og sikkerhed til miljø og holdbarhed. Et eksempel er Psykiatrisk Center Ballerup, der sammen med Lighting Metropolis tester, hvordan lys kan havde en positiv effekt på handlingen af patienter med en spiseforstyrrelse.

Mens et andet projekt er cykelstien mod Lærkeskolen i Stenløse. Her kan børnene med en særlig sender i deres cykelhjelm aktivere lys i sjove dyrefigure langs stien. Det sparer på energien, øger sikkerheden og lysten til at cykle. Samtidig indsamler senderen anonymt data, der er med til at udvikle fremtidige lysprojekter. 

Skybrud, stigende trængsel og flere folk i byerne. Det er blot nogle af de store udfordringer, som danske kommuner skal finde nye løsninger på. En del af svaret er data.

Den Regionale Datahub handler om at skabe konkrete løsninger og vise mulige nye samarbejdsmuligheder.

De 20 medvirkende kommuner definerer deres konkrete udfordringer inden for mobilitet, klimasikring og driftsoptimering. Virksomheder inviteres herefter til at byde ind med deres ideer, og de udvalgte løsningerne testes, evalueres og præsenteres.

Ved brug af kommunernes data skaber Den Regionale Datahub konkrete løsninger, der kan udbredes og implementeres i mange kommuner og dermed gøre driften af byer mere effektiv og bæredygtig – for ofte er problemet ikke afgrænset til én kommunegrænse.

Med data kan vi eksempelvis få trængslen til at glide nemmere, vi kan gøre forholdene bedre for cyklister, når der er vejarbejde, og vi kan undgå oversvømmende kældre, når der varsels skybrud og ekstremregn.

Bæredygtig udvikling kan ikke opnås, hvis vi ikke ændrer den måde, vi bygger på. Vores bygningsmasse står for over 40 procent af vores energiforbrug, og vi kan derfor tage et stort skridt mod mere bæredygtige byer, hvis vi indtænker grønne, innovative løsninger i renoveringen af vores boliger.

Den nytænkning er Plan C et godt eksempel på. Projektet tog konkret udgangspunkt i Albertslund Kommune, der stod overfor en stor renovering af byens almene boliger og ønskede at gøre byggeriet bæredygtigt. Det blev startskuddet til et stort samarbejde mellem seks kommuner, forskere og erhvervsliv, der over tre år udviklede og afprøvede løsninger, der nedbragte C02-udledningen og samtidig sikrede, at boligerne var af høj kvalitet, der holder i mange år.

Skal vi nå FN’s 11. verdensmål om bæredygtige byer og samfund, er det afgørende, at vi bygger videre på Plan C’s erfaringer og går til renoveringer og nye byggerier med et bæredygtigt mindset. Et mindset, der bør integreres i politikker og planer og stræbe mod ressourceeffektivitet byggeri, der modvirker og tilpasser sig klimaændringer.

Plan C har udarbejdet en række værktøjer, der gør det enkelt at integrere bæredygtige løsninger i byggeprocessen og guider samarbejdet mellem kommuner og virksomheder.