Der var tekniske løsninger og erfaringsudveksling på programmet, da Allerød Kommunes Carbon 20 virksomheder mødtes hos Krøll Cranes til netværksmøde.


Krøll Cranes viste rundt på virksomheden og fortalte om deres arbejde med energiforbedringer i produktionen af verdens største kraner.



Krøll Cranes direktør, Henrik Nielsen, viser lokale virksomhedsejere rundt i de store produktionshaller


Mødet gav mulighed for, at de fremmødte virksomheder kunne lære af hinandens erfaringer, der blandt andet inkluderede ”kør grønt”-kurser, LED belysning og isolering med papiruld.


Per Møller, Allerød Kommunes lokale Carbon 20 projektleder, var begejstret efter mødet:


”Det er fedt at høre om virksomhedernes gode ideer og tiltag. Jeg er sikker på, at andre virksomheder i Allerød vil blive inspireret til nye tiltag og grønnere tankegang.”